Dansk Iværksætter Forening beskriver sig selv som:
“Dansk Iværksætter Forening er en non-profit brancheorganisation, der har iværksættere i fokus. Vi har siden 1985 kæmpet for bedre vilkår for danske iværksættere og været med til at styrke det danske iværksættermiljø.
Foreningen fungerer som et samlingspunkt for iværksætter-Danmark, og vi har en stærk kobling til det etablerede erhvervsliv. Vi er talerør for dig som iværksætter, og vi står for en lang række arrangementer, der skal gavne, samle og inspirere det danske iværksættermiljø til at vokse sig endnu større.”
Det giver god mening som iværksætter at være medlem at af Dansk Iværksætter Forening, og et medlemskab er ganske gratis.
Hvad finder du på Dansk Iværksætter Forenings blog?
Dansk Iværksætter Forening har faktisk hele to kilder til iværksættere, hvor der løbende udgives ny viden; Indlæg de selv skriver med nyheder og artikler til magasinet Iværksætteren; men også deres Crowdnews, hvor brugerne selv kan bidrage med viden.
Blandt artiklerne finder du mange gode portrætter og interviews med iværksættere, der giver god inspiration og indsigt i hvordan andre håndterer det. Det er rigtig værdifult at se hvordan ligesindede har gjort i forskellige situationer.
Man finder også andre relevante områder behandlet, så som: Guides & værktøjer, ledelse, opstart, økonomi, salg, virksomhedsudvikling o.l.
Vær dog opmærksom på at du skal være medlem af Dansk Iværksætter Forening for at kunne læse deres blog/artikler. Det er heldigvis gratis.
Hvem er bloggen/artiklerne relevant for?
Det er specielt dem der allerede er startet op og kommet i gang med livet som iværksætter der vil finde værdi og inspiration her.
Bag bloggen/artiklerne
Vi har stillet Dansk Iværksætter Forening nogle spørgsmål omkring tankerne bag deres blog/artikler og iværksætteri i Danmark.
Hvad er hovedformålet med jeres artikler?
IVÆRKSÆTTEREN sigter efter at inspirere og guide landets iværksættere og alle med entreprenørgnist, til at fremme iværksætteriet i Danmark. IVÆRKSÆTTEREN bringer både de store succeshistorier med landskendte iværksættere, de inspirerende startup-historier og alt det ind i mellem, der både indebærer innovation, teknologi, lederskab og virkelyst.
IVÆRKSÆTTEREN har til formål at udbrede entreprenørskabet og hjælpe iværksættere til at udleve drømmen om at være sin egen chef.
Hvis I selv skulle starte op som iværksætter i dag, hvor ville I så søge viden?
Det kommer selvfølgelig an på hvilken virksomhed du vil starte, og hvilke kompetencer du har og mangler. Men handler det generelt om opstartsbetingelser og rammevilkår, vil vi anbefale ivækst.dk, deres kurser og deres iværksætterhotline. Dette er fantastisk service som har hjulpet flere tusinde iværksættere gennem årene til at blive succesfulde iværksættere. Derudover er der meget inspiration at hente i podcasten Help Marketing, af Eric Ziengs, og Googles initiativ SuccesOnline – når det handler om at blive 100-meter løber til digital markedsføring – hvilket er et must at forholde sig til, for enhver iværksætter idag.
Er der nogle områder hvor I synes der burde optimeres for iværksættere i Danmark?
DET SKAL BETALE SIG AT TAGE EN RISIKO!
De sidste 15 år har antallet af iværksættere stået stille i Danmark. Vi vil ændre funktionærkulturen og skabe bedre vilkår og lovgivning for iværksætteri. Bedre opstartsbetingelser og rammevilkår for iværksættere og iværksætteri i Danmark, samt bedre vækstvilkår for etablerede iværksættere, herunder beskatning, infrastruktur, finansiering og reducering af bureaukrati.
Hvad er jeres bedste råd til en ny iværksætter?
Tænk stort, løb stærkt – og husk at store drømme virker umulige indtil de er opnået.